Hvordan gik man fra at være en af landets hurtigst voksende banker til konkurs på få år? Historien om Morsø Sparekasse er i høj grad historien om hvordan mange banker i årene op til finanskrisen lod kunder låne store beløb til spekulation frem for at låne penge til investering.
Da det gik bedste blev direktøren i Mors Sparekasse, Jørn Balch, kaldt for “Bankkongen af Mors” og det var ikke uden grund. Morsø sparekasse havde opkøbt aktiemajoriteten i Mors Bank og de to banker havde tilsammen 90% af borgerne på Mors som kunder. Der var kort sagt ikke plads til andre banker og de store banker undlod også at åbne filialer på den lille ø da det simpelthen ikke kunne betale sig.
Historien om banken strækker sig dog tilbage til 1852 hvor 12 mænd stiftede foreningen “17. Februar” Et af de første forslag i foreningen var oprettelsen af Sparekasse Mors og allerede samme år, d. 15. september 1852 åbnede “Spare- og Laanekassen for Nykjøbing M. og Omegn” dørerne med en ugentlig kontortid hver onsdag fra kl 14-15. Sparekassen var det mange vil betegne som et one-man show hvor byens boghandler både var direktør og bogholder for banken som også var i samme lokaler som boghandleren.
Der skulle dog gå 15 år inden der kom et andet pengeinstitut på Mors, nemlig i 1867 hvor det der senere blev til Morsø Bank åbnede. Banken skiftede senere nav til Nykøbing Mors og Omegns Sparekasse, et navn der holdt frem til 1970 hvorefter den skiftede til navnet Morsø Sparekasse.
Den store vækst fra banken begynder med den første overtagelse/fusion i 1961 af Karby Hvidbjerg Redsted Spare- og Laanekasse hvorefter banken de næste 6 år overtager ydeligere 3 banker. Indtil begyndelsen af 2000’erne virker det dog til at være en sund bank, det er først da der tilføjes en lang række risikable udlån samtidig med at der iværksættes en agressiv ekspansion at det begynder at gå galt.
For at give ydeligere energi til vækst beslutter man i 2006 at oprette Morsø Sparekasse Fonden og overgå fra sparekasse til aktieselskab. Fonden overtager samtlige aktier i sparekassen, en ændring der sker efter overtagelsen af flere mindre sparekasser samme år.
Under finanskrisen falder korthuset desværre hurtigt og de risikable udlån bliver deevalueret i et tempo som indtjeningen ikke kan følge med til.